Behovet for hjælp efter et dødsfald er individuelt og helt op til jer. Tommerup Begravelsesforretning hjælper i det omfang, I ønsker. For os er det blot afgørende, at I oplever gennemsigtighed i hele processen – lige fra ydelser til priser – så I trygt kan træffe de rigtige beslutninger.
Skab en mindeværdig begravelse eller bisættelse med vores erfarne bedemand
Vi forstår vigtigheden af en personlig og mindeværdig afsked, og vores erfarne bedemænd guider dig gennem alle detaljer og valgmuligheder. Fra planlægning af ceremonien til koordinering med præst, kirkegård og blomsterhandler sørger vi for, at alt forløber smidigt og respektfuldt. Vi lytter til jeres ønsker, letter byrden med de praktiske gøremål og skaber en bisættelse eller begravelse, der afspejler jeres kæres unikke livshistorie.Plads til afsked og højtidelighed
Schärfes Hus i Tommerup er velindrettet med et lyst og hyggeligt lokale til samtaler, en større sal til en borgerlig bisættelse samt gode kontor- og køkkenfaciliteter. Her er et godkendt kølekapel og et intimt kapellokale, hvor pårørende kan have en stille stund med den afdøde. Vi har lager og garage til to rustvogne, og udenfor finder I en gravstensudstilling fra Danske Stenhuggerier. Her kan I når som helst hente inspiration til valg af gravsten, og vi hjælper gerne med priser og henvisning til stenhuggeren.