Hos Skov Madsen Bedemandsforretning i Esbjerg, som i dag er overtaget af Houkjær Begravelse, møder du eksaminerede og erfarne bedemænd. Samtidig kan vi trække på specialviden fra kolleger i firmaets øvrige afdelinger, så vi er beredt til alle udfordringer.
Vejledning og omsorg i en svær tid
Din lokale bedemand tager ansvaret for alle detaljerne frem mod bisættelsen eller begravelsen. Før vi gør noget, har vi en samtale hjemme hos jer eller i vores forretning, hvor vi taler om jeres ønsker til afskedsforløbet. I bliver præsenteret for et prisoverslag, som I kan regne med, og når vi har en klar aftale, sørger vi for at kontakte præsten, lægge jeres kære til rette i kisten, bestille blomster og søge om begravelseshjælp til jer. Blot for at nævne nogle af bedemandens serviceopgaver.
Vi forstår, hvor overvældende det kan være at håndtere alle aspekter af en begravelse eller bisættelse. Derfor kan du forvente professionel vejledning og omsorg fra os. Under hele forløbet kan du kontakte os så ofte, du ønsker, for at føle dig sikker på, at det bliver en smuk afsked.
Kontakt os for begravelse og bisættelse i Esbjerg
Houkjær Begravelse er din pålidelige partner, når det kommer til begravelser og bisættelser i Esbjerg. Vi sætter en ære i at støtte dig og din familie gennem denne udfordrende tid med respekt og professionalisme. Kontakt os for mere information eller for en samtale om Min Sidste Vilje, mens du er i live.