Ring til Houkjær Begravelse i Taastrup

Bedemand i Taastrup - begravelse og bisættelse

Houkjær Begravelse

fokus på faglighed, etik og bæredygtighed

Tåstrup Bedemandsforretning

Jossie Baltzers Eftf.

Vi hjælper dig hele vejen igennem forløbet. Ring trygt til os eller start din bestilling online, så tager vi kontakt til dig.
Jossie Baltzer
Diplomuddannet bedemand
Ann Ottens
Eksamineret bedemand
Jan Regin Mortensen
Diplomuddannet bedemand
Efter bisættelse fra Egen Kirke i Sønderborg Kommune
”Jeg er dybt taknemmelig for al den hjælp og støtte jeg har fået i forbindelse med tabet af min elskede mor. Det gælder hele forløbet, lige fra min første opringning til Steen (Kristensen, Guderup) og snakken med ham til hele forløbet med Poul Erik (Kjærgaard) og de lange snakke og den ekstra tid, han tog sig til at være der for mig i den svære tid. Det har skabt en enorm tryghed og har været guld værd for mig. Jeg er dybt taknemmelig – TAK.”
Trine Holm Larsen, Guderup på Als
Efter bisættelse fra Vestre Kapel, Horsens
”Vi vil gerne sige Houkjær Begravelse mange tak for håndteringen ved min mors bisættelse. Bedemand Lisa Skov Jeppesen var med til at hjælpe os med at gøre en tung dag til en fin og dejlig afsked. Alt gik efter planen, og Houkjær Begravelse er i vores øjne lig med 200%! Det dækker 100% empati og 100% professionalisme. Vi siger på familiens vegne: ” Mange tak”!”
Claus Hjelt, Horsens
Efter bisættelse fra Juelsminde Kirke
”Vi har fået en helt unik god behandling, og har følt os i trygge hænder lige fra første møde. Alt blev præcis som aftalt på vores møde omkring bisættelsen, så trods omstændighederne blev det en rigtig fin og god dag, hvor vi blot skulle bekymre os om at få sagt pænt farvel. Vi giver gerne vores bedste anbefalinger til Houkjær begravelse, og ikke mindst de bedst anbefalinger til Andreas Kjøller som så fint tog hånd om os, da vi havde det sværest. En stor tak fra hele familien Daastrup.”
Jeanette Daastrup, Silkeborg
Efter begravelse fra Sankt Ansgar Kirke i Bramming
”Vi blev mødt af en meget kompetent, nærværende og empatisk person, som også havde blik for hele situationen, herunder også spørgelystne oldebørn.”
Jani Lykke Methmann, Odense
Efter bisættelse fra Vejen Kirke

”Vi har været MEGET tilfredse med bedemanden. Han udviste professionalisme, respekt, ro og humor og sagde de helt rigtige ting, da vi havde brug for det, det gjorde at vi følte tillid og tryghed i hele processen og at vi var i gode hænder midt i sorgen.
Vi vil helt klart anbefale ham til andre.”

Betina Christine Friis, Vejen

Lad os hjælpe dig

Grundpriser fra
10.995 kr.

Din lokale bedemand og begravelsesforretning i Taastrup

Hos Houkjær Begravelse i Taastrup skaber vi en tryg og værdig ramme om afskeden. Som professionel bedemand bistår vi med både samtaler og alle de praktiske opgaver, der følger med, når en nærtstående dør. Vi tilbyder personlig rådgivning og støtte, både i hjemmet, på plejehjemmet, på hospitalet eller i vores begravelsesforretning på Taastrup Hovedgade 40.

Vores bedemænd er veluddannede og deltager løbende i efteruddannelse, så vi altid kan levere støtte og rådgivning på højeste niveau. I Tåstrup Bedemandsforretning, Jossie Baltzers Eftf., sørger vi blandt andet for kontakt til præst og kirkekontor, håndtering af nødvendige dokumenter, dødsannoncer, vejledning i valg af kiste eller urne, blomsterarrangementer, rustvognskørsel samt koordinering med bl.a. kirkegårde og stenhuggere. Vores mål er at sikre, at hver begravelse eller bisættelse bliver personlig, respektfuld og tilpasset familiens ønsker.

Rustvogn fra Bedemand Houkjær Begravelse kører på landevej

Kvalitet og nærvær gennem hele begravelsesforløbet

Hos Houkjær Begravelse i Taastrup bygger vi vores arbejde på stærke værdier om omsorg, kvalitet og åbenhed. Som certificeret begravelsesforretning efter ISO 9001-standarderne tilbyder vi høj gennemsigtighed, etik og professionel kvalitet i enhver begravelse og bisættelse. Siden 1969 har familien Baltzer drevet bedemandsforretning i Taastrup – i mange år med Birgit Baltzer i spidsen. Svend-Erik Baltzer havde allerede en årrække forinden drevet Vanløse Ligkistemagasin sammen med sine forældre H.P. og Kirsten Baltzer. ​Passionen for at hjælpe de pårørende til at få en smuk afsked er videreført i 2. generation: Svend-Erik og Birgits svigerdatter, Jossie Baltzer, har siden april 2012 drevet forretningen, som nu er en del af Houkjær Begravelse.

Lokalt kendskab – for en personlig begravelse eller bisættelse

Som erfaren bedemand i Taastrup har vi indgående kendskab til byens og områdets kirker, præster, kapeller og traditioner. Det lokale kendskab gør, at vi kan tilrettelægge en begravelse eller bisættelse, der afspejler den afdødes liv og familiens værdier.

Uanset om I ønsker en traditionel kirkelig begravelse, en borgerlig bisættelse eller en helt særlig form for afsked, står vi klar med støtte, rådgivning og praktisk hjælp. Vi ved, hvor vigtigt det er, at afskeden bliver meningsfuld og personlig.

Vi dækker Taastrup og de omkringliggende områder, og vi kommer gerne ud, hvor behovet opstår. Vores bedemænd sætter en ære i at skabe en værdig og rolig ramme for hele begravelsesforløbet.

Kontakt Houkjær Begravelse i Taastrup

Har du spørgsmål, eller ønsker du en uforpligtende samtale med en erfaren bedemand i Taastrup, er du altid velkommen til at kontakte os. Det gælder også, hvis du ønsker gratis vejledning af bedemanden til at udfylde Min sidste Vilje.

Vi er her for at støtte og vejlede – med respekt, nærvær og professionalisme – når situationen kræver det.

Vælg en bæredygtig begravelse

Fokus på bæredygtighed

Houkjær Begravelse har omtanke for natur og miljø

Miljøvenlig kiste

Nordisk Fyr

Produceret med et lavt CO₂-aftryk, fremstillet af bæredygtigt skandinavisk fyrretræ. Med bionedbrydelig polstring for at sikre miljøvenlighed gennem hele produktets livscyklus, hvilket gør valget både ansvarligt og æstetisk tiltalende.

Growing Trees Network logo på et billede af en sti i en dansk skov
Vi giver tilbage til naturen

Vi sikrer nye træer i danske folkeskove

Med støtte til Growing Trees Network bidrager Houkjær Begravelse til at plante træer i danske folkeskove. Dette medvirker til at fremtidssikre rent drikkevand, øge biodiversiteten og forbedre CO₂-balancen.

Anmeld Tåstrup Bedemandsforretning på Google

Vi arbejder ihærdigt for at give pårørende en tryg og værdig afsked.
Det betyder meget for os at vide, om vi har levet op til jeres forventninger. 

Hvis du har haft en god oplevelse hos Tåstrup Bedemandsforretning, vil vi sætte stor pris på, hvis du vil dele din erfaring og give os en anmeldelse på Google. Din feedback hjælper både os og andre, der står over for en svær tid.