Amtets Begravelsesforretning | Bedemand Susanne & Hans Boesens
v/Susanne og Hans Boesens eftf.
Nørrebrogade 9
7100 Vejle
Tlf.: 75 82 24 55
E-mail: syd20@houkjaerbegravelse.dk
CVR-nummer: 36 44 12 59
v/Susanne og Hans Boesens eftf.
Nørrebrogade 9
7100 Vejle
Tlf.: 75 82 24 55
E-mail: syd20@houkjaerbegravelse.dk
CVR-nummer: 36 44 12 59
Amtets Begravelsesforretning er din lokale bedemand i Vejle og Uldum. Vi giver personlig og faglig rådgivning med udgangspunkt i dine individuelle behov. Vi sørger for alt i forbindelse med tilrettelæggelse af en stemningsfuld højtidelighed ved bisættelse eller begravelse. Vi er behjælpelige med både praktiske og juridiske opgaver samt svar på de spørgsmål, der helt naturligt stiller sig i forbindelse med et dødsfald.
Som professionelle bedemænd hjælper vi dig med alle de praktiske opgaver, der skal tages hånd om, når du mister et familiemedlem eller en nær ven. Vi kan udfylde dødsanmeldelse, kontakte præst, kirke og forsikringsselskab. Vi kan hjælpe med udformning af dødsannonce og sørge for bestilling af blomster, arrangere evt. solosang eller musik og mindesammenkomst samt koordinerer med kapel og krematorium.
Amtets Begravelsesforretning blev stiftet af bedemand Susanne og Hans Boesen. Familienavnet Boesen har i mange år været forbundet med det at være bedemand i og omkring Vejle, idet Hans Boesens oldefar, Jens Vilhelm Boesen, allerede i 1880 etablerede begravelsesforretning sideløbende med sin snedkerforretning. Jens Vilhelm Boesens søn, Hans Theodor Boesen, drev forretningen videre udelukkende som begravelsesforretning med egen fremstilling af kister. Efter Hans Theodor Boesens død fortsatte hans søn, Niels Boesen, driften til sin død i 1972. Efter Niels Boesens død blev begravelsesforretningen solgt ud af familiens eje, indtil Susanne og Hans Boesen genoptog familietraditionerne, da de startede deres egen begravelsesforretning – Amtets Begravelsesforretning – i 1997. I foråret 2019 valgte Susanne og Hans Boesen imidlertid at sætte bedemandsforretningen til salg og skæbnen ville, at Boesens Begravelsesforretning – den oprindelige begravelsesforretning (nu ejet af Simon og Ella) – havde muligheden for at købe Susanne og Hans’ begravelsesforretning. Herved er ringen sluttet og forretningen pr. 1. august 2019 atter tilbage på Nørrebrogade i Vejle.