Ring døgnet rundt

Bedemand søges til Frederikshavn

Hvis du forstår dig på mennesker og vil være en del af et dedikeret team – skal du søge dette job.

Om jobbet

I bedemandsarbejdet ser vi relationen til de pårørende som altafgørende. Vi strækker os langt for de mennesker, der står i en svær situation og som har brug for, at du kan få øje på deres behov. Vi har lige nu et ledigt job med udgangspunkt i vores afdeling i Frederikshavn med tilhørende filialer: Skagen, Elling, Hals og Sæby. Vi kan tilbyde en hverdag med en høj grad af selvstændighed og frihed til at planlægge dagens opgaver, sammen med de øvrige i teamet. Jobbet er på gennemsnitligt 37 timer og du kommer til at indgå i et vagtrul med både aften- og weekendvagter.

Du vil få en grundig introduktion til virksomheden samt jobbet, som bl.a. består af:

  • Samtale med pårørende
  • Lægge afdøde i kiste og klæde dem på
  • Administrative og praktiske opgaver i forbindelse med højtidelighederne, herunder rustvognskørsel
  • Et konstruktivt samarbejde med de mange samarbejdspartnere om det gode forløb
Om dig

Vi ønsker en kompetent og yderst serviceminded kollega. Du er ansvarsbevidst, sætter en ære i at udføre dit job professionelt og respektfuldt – også selvom du har travlt. Du spiller ind med et godt kollegaskab i teamet. Du er en god bilist med egen bil, har flair for IT og har en god fysik. Helst har du erfaring som bedemand.

Om os

Vi er en begravelsesforretning med afdelinger i store dele af landet, i alt ca. 130 ansatte. Vi er kvalitetsstemplet med ISO 9001-certificering.

Vi har eget akademi, hvor vi forventer, at alle nyansatte bedemænd, som ikke allerede er eksaminerede, gennemfører uddannelsen til eksamineret bedemand. Derudover tilbyder vi alle ansatte løbende efteruddannelse.

 

Er du klar til et meningsfyldt job?

Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt Karsten Stie på 27 14 99 85

Send dit CV og en motiveret ansøgning til nytjob@houkjaerbegravelse.dk

Ansøgningsfrist: 14/9 2026.

Vi ser meget frem til at høre fra dig, afholder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.

Sakskøbing
Bedemand søges til Sakskøbing med opland
Hvis du forstår dig på mennesker og vil være en del af et dedikeret team – skal du søge dette job.
Læs mere »
Østhimmerland
Bedemandsassistent søges til Østhimmerland
Bliv en del af et dedikeret bedemandsteam som assistent.
Læs mere »